NYHEDER FRA AIR CONNECTION​

Her kan du læse om de seneste nyheder

​​​

​13. oktober 2017

Air Connection har pt. 2 ledige stilinger i Odder & Greve

Lager / Produktion

Vi søger vi en alsidig produktionsmedarbejder til drift af vores ventilations- rørsmaskine, samt andre opgaver i forbindelse med virksomhedens daglige drift. Jobbet omfatter primært drift af maskinen, men diverse lagerarbejde samt transport opgaver er ligeledes en del af jobbet.

Erhvervserfaring er ikke så vigtig, da vi internt kan lære dig det nødvendige.
Dog foretrækkes håndværksmæssigerfaring.

Kørekort til bil, samt truck certifikat er et krav.

Sprogkundskaber / EDB er ikke så vigtig, men forståelse for svensk, engelsk og tysk er en fordel, samt IT på bruger niveau foretrækkes.

Krav

Du kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Du er en engageret person med en positiv indstilling.

​Du tilbydes en vigtig plads i vores dynamiske team, med mulighed for udvikling i takt med virksomhedens udvikling.

Løn

Vi tilbyder en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Ekstern Sælger

Vi søger en ekstern sælger til vores afdeling i Greve

Stillingsbeskrivelse:

Stillingen er en meget udadvendt stilling med stor kontaktflade til både virksomhedens kunder og dine kollegaer i marken. Opgaverne varierer fra teknisk support på rådgiverniveau til installationsvejledning af vore produkter til installatører samt vores kunders kunder.

Arbejdet omfatter support pr. telefon, udfærdigelse af tilbud, beregninger samt tegninger mv.

Air Connection repræsenterer nogle af de bedste producenter i Europa og vi søger derfor en ekstern sælger/tekniker til support til vore kunder over hele landet. Du får en alsidig stilling med stor frihed til selv at planlægge din tid og dit arbejde og har i den forbindelse god mulighed for at trække på et fagligt kompetent bagland samt branchens bedste leverandører fra hele verden.

Du tilbydes:

Et spændende salgsjob og en vigtig plads i vort dynamiske salgsteam, med mulighed for udvikling i takt med virksomhedens udvikling.

Løn:

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:

Du kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du er initiativtagende og en engageret person med et godt drive, der har fingeren på pulsen og som kender til vigtigheden af kundeservice og god support.

Erhvervserfaring:

Du har arbejdet nogle år med teknisk salg inden for ventilations-, El- eller VVS-branchen. Du kommer måske fra en virksomhed, som sælger samme eller beslægtede produkter.

Uddannelser:

Vi forestiller os, at du er elektriker, el-installatør, VVS tekniker, eller lignende type uddannelse.

Sprogkundskaber/EDB:

Du taler og skriver dansk, engelsk og tysk
Har flair for IT-systemer med lagerstyring, samt Office pakken

Arbejdssted:

På landevejen, men tilhørende til kontoret i Odder eller Greve

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Lyder det som noget for dig?

Så send en ansøgning til:

Air Connection ApS
Rude Havvej 17B
8300 Odder
Att. Allan Ø. Kristensen+45 4013 5260

Mail: aok@airconnection.dk


1. september 2017​

Glimt fra en veloverstået Mini Messe & Preben's 10 års jubilæum

Tak til alle jer som kiggede forbi Rude Havvej - der er ingen tvivl om at Air Connection Mini Messe er starten på en ny god tradition!

Det har været en fornøjelse at have vore kunder helt tæt på, hvor vi har haft muligheden og ikke mindst tiden til at gennemgå vore produkter.

For Air Connection er kunderne det vigtigste, uanset om opgaven er stor eller lille.​

​​

​​26. maj 2017​

Dårligt indeklima forringer livskvaliteten

Flere tusinde danskere lever med symptomer på dårligt indeklima. Og det kan have stor betydning for helbredet

Dårligt indeklima kan være en skjult synder, der forværrer livskvaliteten. Og noget tyder på, at mange danskere lider under symptomer for dårligt indeklima. Uoplagthed, hoste, irriterede øjne og hovedpine er de symptomer, som hver tredje dansker på daglig basis er generet af.

Det viser en analyse lavet af A&B Analyse for Rockwool.

Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 90 pct. af danske voksne opholder sig mindst 13 timer indenfor. Derfor kan indeklimaet have afgørende betydning for trivslen og livskvaliteten.

At hver tredje dansker lider under dårligt indeklima er ikke overraskende, hvis man spørger Kasper Lynge, som er Udviklingschef for Byggeområdet på Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet:

- Tallene forbavser mig slet ikke. Men nu har jeg også arbejdet med emnet i mange år. Indeklimaet er noget, man tager for givet og lærer at leve med, også selvom det påvirker én negativt, siger Kasper Lynge og fortsætter:

- Vi har brug for, at der bliver sat større fokus på indeklimaet fordi det beviseligt påvirker vores komfort, helbred og produktivitet.

En europæisk ekspertgruppe har beregnet, at der årligt tabes 22.000 sunde leveår i Danmark på grund af indeklimaforureninger, hvilket understreger alvoren i at leve med dårligt indeklima.

Analysen fra Rockwool viser også, at mange danskere er i tvivl om symptomerne på dårligt indeklima. Over 30pct. af danskerne er usikre på symptomer på dårligt indeklima

- Resultaterne fra analysen er ikke overraskende, for dårligt indeklima er ofte usynlig med symptomer, man i første omgang ikke tillægger stor betydning. Mere viden om indeklimaets betydning er nødvendigt. siger Kasper Lynge og henviser til, at man godt selv kan gøre meget for at forbedre indeklimaet. Det kan være alt fra små adfærdsmæssige tiltag som hyppig udluftning til en regulær renovering af boligen, der vil øge livskvaliteten.

FAKTA OM DÅRLIG INDEKLIMA

• Dårligt indeklima skyldes ofte en kombination af flere forskellige årsager. De hyppigste årsager er relateret til luftens kvalitet, temperatur og relative fugtighed (kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø)

• Kroppen er følsom over for dårligt indeklima, og reaktionen kan komme til udtryk på forskellige måder fra person til person (kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø)

• De hyppigste problemer på grund af dårligt indeklima er (kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø):

• Tørre, irriterede eller kløende øjne

• Træthed eller sløvhed

• Hovedpine

• Skulder- og nakkeproblemer

• Omkring halvdelen af voksne danskere opholder sig mindst 16 timer af døgnet i boligen og cirka 90 % opholder sig mindst 13 timer i boligen

Kilde: Sundhedsstyrelsen

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

• Undersøgelsen er foretaget i et såkaldt Danmarkspanel. Panelet består af mere end 50.000 tilfældigt udvalgte danskere.

• Indsamlingen er foretaget via nettet som selvudfyldt spørgeskema. I alt deltog 1186 danskere over 18 år.

• Indsamlingen af data er vægtet på køn, alder og geografi, så stikprøvens sammensætning matcher den fordeling, man finder i hele den danske befolkning.

• Dataindsamlingen foregik fra 19. januar 2017 til 24. januar 2017

• Undersøgelsen blev lavet af A&B Analyse

Kilde: Mestertidende.dk

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------​

​​

​​8. maj  2017

NYE MEDARBEJDERE HOS AIR CONNECTION

Det er en fornøjelse at kunne fortælle, at vi udvider vores medarbejderstab med 2 nye medarbejdere.

Vores stærke Air Connection team bliver styrket med Jette Fuglsang, som kommer fra en stilling som revisorassistent hos Dansk Revision i Odder hvor hun har været i mange år. Jette er Air Connections nye bogholder, og hun skal holde styr på tallene i ØST og VEST. Det bliver også Jette som I vil møde i telefonen eller på kontoret på Rude Havvej, hvis der skulle opstå spørgsmål til en faktura eller et kontoudtog.

Desuden er vi også super glade for at vi har udvidet vores salgsteam med Simon Damgaard, som er VVS montør og blikkenslager. Simon er udlært ved Hovedgård Blikkenslager forretning tilbage i 2009 og han vil være at finde på landevejen som kørende ekstern sælger og på kontoret på Rude Havvej.

Vi er glade for at byde både Jette og Simon hjerteligt velkommen hos Air Connection og glæder os over at kunne tilbyde vores kunder et styrket team.

​Se Jette og Simon's kontaktoplysinger her

​--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------​

​​

​​

1. maj 2017​

VVS'17

VVS'17 er veloverstået og vi havde nogle super gode og travle dage. 

Tak til alle jer som kiggede forbi, det var en fornøjelse både at få en sludder med jer, men bestemt også at kunne hjælpe med jeres efterspørgsler.

Der var stor interesse for vores nye Endura Twist vinduesventilation med varmegenvinding.

Endura Twist er et super spændende produkt, som kan revolutionere vinduer og ventilationsanlæg i fremtidens byggeri, samt give ældre boliger mulighed for at blive klart forbedret ved udskiftning af vinduer​.

Vores prisvindende Kinetic Advance varmegenvindingsaggregat var der naturligvis også stor begejstring for. Modellen vandt prisen ‘Energy Efficient Product or Innovation of the Year’ ved det prestigefulde Chartered Institution of Building Services Engineers (CIBSE) Building Performance Awards 2017.

Dommerne var imponerede over Kinetic Advance's geniale brug af moderne teknologi, dens evne til at "levere stærke resultater" samt "nem installation", og at aggregatet er lavet af genanvendelige materialer.

​Kinetic Advance er byggeløsningen som reducerer mængden af energi da den opfylder markedets krav til lavt energiforbrug samt lavt lydniveau. 

Som noget nyt har vi også haft stor fokus på vores tagløsninger. Til VVS'17 fremviste vi TopFlex, som er smukke, holdbare og blyfri løsninger til ethvert formål​. 

Air Connection's inddækningsmaterialer kan anvendes overalt hvor der er brug for inddækning.

Inddækningsmaterialet har samme funktion og giver samme tætte inddækning som bly.

Ligesom bly er materialet selvbærende og formstabilt, hvilket giver en "åben/åndbar" inddækning.

Bearbejdningsmæssigt har materialet mange ligheder med bly, men er endnu nemmere at arbejde

med og formgive, på grund af materialets gode strækevne og lavere vægt.

​Air Connection's centralstøvsuger systemer vakte også opsigt på messen. Hvor det specielt var den indbyggede centralstøvsuger Wolly, som løb af med sejren om opmærksom.

Wolly er den ubestridte konge af indbyggede centralstøvsugere, den er nem at installere i både nybyggeri og renovering.​

Til sidst, men ikke mindst er det en fornøjelse at rigtig mange ordrer allerede er rullet på Air Connection's brandskabe.

Fyens Stifttidende var også forbi vores stand, du kan læse artiklen her

​--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

20. marts 2017

Air Connection søger fortsat en dygtig

intern vvs tekniker / ventilations ingeniør

Trives du med selvstændigt at tilrettelægge din hverdag?

Så er det dig, vi søger til en attraktiv arbejdsplads!

​--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Intern VVS Tekniker / Ventilations Ingeniør

Til vores afdeling i Odder eller Greve

Vi forventer, at du:

- Har en VVS el. ventilations- uddannelse og 1-2 års erfaring inden for VVS el. ventilation

- Har en god forståelse for den tekniske side af VVS installationer og ventilation

- Har en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne og en udpræget ordenssans

- Er omstillingsparat og villig til at tage ansvar

- Er selvmotiverende og kan skabe din egen hverdag

- Kan holde hovedet koldt i hektiske perioder og prioritere mellem arbejdsopgaver

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Du tilbydes:

En vigtig plads i vort dynamiske team, med mulighed for udvikling i takt med virksomhedens udvikling.

Løn:

Vi tilbyder en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdssted:

På virksomhedens adresse i Odder eller i Greve

Virksomhedsbeskrivelse:

Air Connection er en veldrevet og velrenommeret ventilation/indeklima grossist i rivende udvikling.

Vi tilbyder ventilations- og klimaprodukter til installatører, grossister samt til industrien over hele landet. Med afdelinger i Odder samt i Greve dækker vi hele landet, og vi har desuden planer om udvidelse uden for landets grænser. Air Connection er kendt for VVS- & ventilationsbranchens bedste mix mellem kvalitet og pris, og ikke mindst kundeservice.

Tiltrædelse:

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige medarbejder

​Kontaktperson for yderligere oplysninger: Allan Ø. Kristensen på mobil +45 4013 5260

Interesserede bedes sende motiveret ansøgning og CV til Allan Ø. Kristensen på mail: aok@airconnection.dk

11. januar 2017​

​​--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

SES VI PÅ VVS MESSEN?​

​​

Interessen for VVS’17 er større end nogensinde, og hos Odense Congress Center har man måtte optimere pladsen og udnytte alle kvadratmeter for at gøre plads til de mange udstillere. Imponerende 179 udstillere har allerede meldt deres ankomst til VVS’17, som samtidig bliver større end messen i 2015. 

Air Connection deltager naturligvis også, hvor vi ser frem til at fremvise vore nyheder for de kommende år.

​17. oktober 2016

​20. september 2016

Den største nyhed inden for boligventilation

Vi er i fuld gang med forberedelserne til lanceringen af den den største nyhed inden for boligventilation de sidste 10 år, hermed en forsmag.

1. september 2016

Et skønt nyt frisk pust, i vores Greve afdeling!


Det er en fornøjelse for os, at byde Carsten Noppenaug &Carsten Allermann velkommen til Air Connection.

De begge har være i branchen tidligere og vi glæder os til at arbejde sammen med Carsten og Carsten, og til at få flere "hænder og hoveder" i en travl periode.

Du kan kontakte Carsten Noppenaug & Carsten Allerman HER

1. juli 2016​

ETAMASTER er den serie af ventilatorer på markedet, der har den højeste virkningsgrad og dermed det laveste energiforbrug!

ETAMASTER serien tilbyder den bedste aerodynamiske effektivitet på grund af de optimerede, tre-dimensionelt formede ventilatorhjul og statorblade. Ventilatoren kan leveres med både AC og EC motorer.

I modsætning til almindelige lavtryksventilatorer
har ETAMASTER en fast stator, som omdanner den turbulente luftstrøm ved rotorudgangen til et statisk tryk, der kan udnyttes. Det medfører en betydelig stigning i tryk og virkningsgrad.

Ventilatorernes høje virkningsgrad bevirker et reduceret strømforbrug og dermed driftsomkostninger. 

HVEM ER VI?

​Air Connection ApS

CVR: 27921035

KONTAKT OS

Odder ​tlf. 86 54 60 60

Greve tlf. 43 45 60 60

salg@airconnection.dk

FIND VEJ

Rude Havvej 17B

8300 Odder

Elektronvej 2-4

2670 Greve

NYHEDSBREV

​Få vores nyhedsbrev

Tilmeld her >>

FIND OS HER